Aktiehandel: en introduktion

• by laust
• 24. september 2018

Det kan være fornuftigt at begynde og handle med aktier, hvis man har ekstra penge stående. Da banker sjældent tilbyder særlig høje renter på indlån, kan investering i aktier derfor resultere i et væsentlig større afkast, end hvis man lader dem stå i banken. Til gengæld betyder det selvfølgelig også, at man risikerer at miste penge på sine investeringer. Dette afhænger selvfølgelig af hvor mange penge, du ønsker at bruge på det, og hvor høj risiko der er ved de aktier, du vælger. Nogle vælger også at låne til deres investering, hvis de har indgående kendskab til markedstendenser og andet, som de antager vil påvirke deres investering positivt.

Når du begynder at handle med aktier, skal du først og fremmest beslutte dig for, om du selv ønsker at stå for det, eller om du hellere vil overlade det til andre. Her kan du vælge at overgive opgaven til rådgivere i din bank, som så står for investeringerne. Du kan også selv købe og sælge aktier. Dette foregår online via internettet, og her skal du så beslutte dig for, hvor du ønsker at handle. Samtidig er det også vigtigt, at du er opmærksom på de øvrige omkostninger ved aktiehandel. Her er der en række gebyrer, man som ny inden for aktiehandel skal være OBS på. Hvis ikke man er det, kan de omkostninger ende med at koste dig en stor del af det overskud, du kan opnå via handlen. Disse omkostninger kan for eksempel inkludere:

• Kurtage: provisionen din børsmægler/pengeinstitut opkræver, når du gennemfører et køb/salg af en aktie. Dette beløb er tilmed fradragsberettiget. Beløbet dækker som regel over en bestemt procentdel af beløbet, der handles for. Hvis der handles for relativt små beløb, er der ofte et minimumsbeløb for kurtagen, så det ikke længere er en procentdel.
• Depotgebyr: gebyret for at have dine aktier opbevaret i et depot. Det er dog ikke alle børsmæglere/pengeinstitutter, som opkræver dette gebyr.
• Meddelelsesgebyr: information fra værdipapircentralen (VP), som du modtager hver gang, du foretager en handel. Informationen vedrører de beholdningsændringer, som forekommer i depotet ved hver handel. Dette er ikke fradragsberettiget.
• Depotoverførsel: der opkræves ofte et gebyr, hvis du ønsker at flytte dit depot fra én børsmægler/pengeinstitut til et andet. Det er derfor en god idé at have valgt det rette sted, inden man starter på aktiehandel, så man ikke behøver flytte sit depot.

 De forskellige handelstyper

• Børshandel: ved denne handelstype handler du på Fondsbørsen. Du får den aktuelle pris, og handlen bliver fuldført i Fondsbørsens handelssystem. Fordelen ved børshandel vs. strakshandel er, at du ved børshandel potentielt får en bedre kurs. Til gengæld foregår handlen ikke straks, og den risikerer ikke at blive fuldført. Det risikerer man ikke ved strakshandel.
• Strakshandel: ved denne handelstype sker handlen som sagt med det samme, men du får ikke nødvendigvis den mest fordelagtige kurs. Her handler du så med en bank som modpart til den nuværende pris på Fondsbørsen.
• Limithandel: når du handler på Fondsbørsen på en limiteret kurs. Her kan du sige, at du kun ønsker at købe en bestemt aktie til en bestemt kurs, som du selv fastlægger. Her er du ikke sikret et køb, men hvis sælgeren sænker prisen, har I en handel.
• Gennemsnitskurshandel: da aktiers priser ofte svinger meget i løbet af en dag, kan du vælge, at du vil købe en aktie til gennemsnitskursen for den dag. Det kan være risikabelt, da markedet aldrig er til at forudsige.
• Øvrige markeder: du kan også vælge at handle på større internationale markeder, hvor der er endnu flere muligheder. Her bør man dog vente, til man har lidt erfaring pga. øvrige gebyrer ved forskellig valuta osv.

Det kan være fornuftigt at begynde og handle med aktier, hvis man har ekstra penge stående. Da banker sjældent tilbyder særlig høje renter på indlån, kan investering i aktier derfor resultere i et væsentlig større afkast, end hvis man lader dem stå i banken. Til gengæld betyder det selvfølgelig også, at man risikerer at miste…