- Alt indhold skal betragtes som sponsoreret
- Få et godt indblik i Jura
- Fantastisk samling af indlæg
SPONSORERET
Skal man have vinterdæk på fra en bestemt dato? Er et helårsdæk automatisk lovligt i sne? Og hvor lidt dækmønster må der egentlig være tilbage, før dækket skal udskiftes?
Der findes mange tommelfingerregler om bildæk, og de bliver ikke altid holdt adskilt fra de egentlige lovkrav. Det kan skabe unødig forvirring, især når vejret skifter, og diskussionerne om sommer-, vinter- og helårsdæk igen fylder.
Det danske regelsæt tager på flere områder udgangspunkt i dækkets faktiske egnethed og tilstand frem for én bestemt dato i kalenderen. Samtidig findes der konkrete minimumskrav, som gælder uanset årstid.
Det gør det nyttigt at kende forskellen mellem tre ting: hvad loven kræver, hvad myndighederne anbefaler, og hvad der kan være fornuftigt for netop den bil og kørsel, man selv har.
For en almindelig personbil skal mønsterdybden være mindst 1,6 millimeter i dækkets hovedmønster. Dæk, fælge og hjullejer skal desuden være ubeskadigede, dækkene skal passe til fælgene, og dæktrykket skal følge køretøjsfabrikantens forskrifter. Dæk på samme aksel skal som udgangspunkt have samme størrelse og være af samme type.
Det er altså ikke kun spørgsmålet om sommer- eller vinterdæk, der har betydning.
Et dæk kan være af den rigtige sæsontype og alligevel være ulovligt eller uhensigtsmæssigt på grund af eksempelvis utilstrækkelig mønsterdybde eller en alvorlig skade. Omvendt kan et dæk godt være over den lovpligtige minimumsgrænse, uden at det nødvendigvis er optimalt til de forhold, bilen skal køre i.
Færdselsstyrelsen anbefaler eksempelvis, at dækkene skiftes, før de når helt ned på minimumskravet, fordi større mønsterdybde er en fordel på våde og glatte veje. Det er vigtigt at holde denne anbefaling adskilt fra selve lovkravet på 1,6 millimeter.
Som bilejer er det derfor relevant jævnligt at kontrollere:
Især ujævnt slid bør give anledning til opmærksomhed. Det kan hænge sammen med flere forhold omkring eksempelvis dæktryk, hjul eller hjulindstilling og bør derfor ikke bare betragtes som almindelig aldring af dækket.
Lovens minimum er ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt at begynde at interessere sig for dækkenes tilstand.
Hvis bilen vibrerer ved bestemte hastigheder, et dæk gentagne gange taber luft, eller slitagen ser markant forskellig ud fra hjul til hjul, er der god grund til at få det undersøgt. Problemet kan være relativt enkelt, men det kan også være et symptom på noget, der bør håndteres.
Hos Teknicar omfatter de aktuelle dækydelser blandt andet hjulskift, nye dæk, korrekt montering og afbalancering. Mange af værkstederne tilbyder desuden dækopbevaring og hjælp ved punktering, når dækket kan repareres.
Det er også her, forskellen mellem lovkrav og almindelig vedligeholdelse bliver tydelig. Der findes ikke en regel om, at hjul eksempelvis skal afbalanceres med et bestemt interval. Men oplever man vibrationer eller andre symptomer, kan en faglig vurdering være relevant længe før dækket rammer en juridisk grænse.
Det samme gælder sæsonskift. At få sommer- eller vinterhjul monteret er ikke blot en anledning til at skifte dæktype. Det er samtidig et naturligt tidspunkt at se det sæt, der skal på bilen, efter for slid og skader.
Har hjulene stået opbevaret i et halvt år, bør man ikke automatisk antage, at de er klar til endnu en hel sæson.
Et af de områder, hvor der har været særlig meget usikkerhed, er reglerne om vinterdæk.
Færdselsloven blev præciseret den 1. juli 2025, så det udtrykkeligt fremgår, at føreren skal sikre sig, at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk. Færdselsstyrelsen understreger, at det ikke betyder, at Danmark har fået et generelt krav om vinterdæk fra en bestemt dato. Det afgørende er det konkrete føre.
Er vejen dækket af sne, is eller sjap, skal dækkene altså være egnede til vinterføre. Kører man videre med åbenbart uegnede dæk, kan politiet udstede en bøde.
Vinterdæk er mærket M+S, M&S eller MS. Dæk med 3PMSF-symbolet – et bjerg med et snefnug – er særligt beregnet til hårdt vinterføre. Færdselsstyrelsen anbefaler derfor 3PMSF-mærkede dæk, hvis man forventer kørsel på sne- og isglatte veje.
Helårsdæk kræver lidt ekstra opmærksomhed. “Helårsdæk” er en markedsføringsbetegnelse, og de konkrete egenskaber og mærkninger kan variere fra model til model. Man bør derfor kontrollere mærkningen frem for at antage, at ethvert dæk, der sælges som helårsdæk, har de samme vinteregenskaber.
Omvendt anbefaler Færdselsstyrelsen, at man skifter tilbage til sommerdæk, når risikoen for frost er ovre. Vinterdæk er altså ikke nødvendigvis den bedste løsning blot fordi de kan blive siddende på bilen.
Det juridiske og praktiske spørgsmål er derfor mere nuanceret end “sommerdæk eller vinterdæk?”. Dækkene skal overholde de faste tekniske krav, de må ikke være åbenbart uegnede til det aktuelle føre, og føreren har ansvar for at vurdere forholdene, inden turen begynder.
For den almindelige bilejer kræver det heldigvis ikke juridisk specialviden. Man kommer langt ved at kende dækkenes mærkning, kontrollere deres tilstand og reagere på vejret frem for udelukkende at se på kalenderen.
Reglerne angiver minimumsrammen. God vedligeholdelse begynder ofte lidt før den grænse – mens der stadig er tid til at få undersøgt et slidt dæk, en mærkelig vibration eller et hjulsæt, der ikke længere passer til den årstid og det føre, bilen skal ud i.
SPONSORERET Skal man have vinterdæk på fra en bestemt dato? Er et helårsdæk automatisk lovligt i sne? Og hvor lidt dækmønster må der egentlig være tilbage, før dækket skal udskiftes? Der findes mange tommelfingerregler om bildæk, og de bliver ikke altid holdt adskilt fra de egentlige lovkrav. Det kan skabe unødig forvirring, især når vejret…
