- Alt indhold skal betragtes som sponsoreret
- Få et godt indblik i Jura
- Fantastisk samling af indlæg
Vildtskadebekendtgørelsen er bekendtgørelse nr. 708 af 27. august 2026 om vildtskader. Den trådte i kraft den 1. september 2026 og erstattede bekendtgørelsen fra 2022. Den bestemmer, hvornår vildt må reguleres uden for jagttiden, og hvem der må gøre det. Husmår, ilder, ræv, vildkanin, vildsvin og invasive arter som mårhund og vaskebjørn må på bestemte betingelser reguleres uden forudgående tilladelse. Krager, duer, gæs og skarv kræver tilladelse fra Naturstyrelsen. Muldvarp, mosegris, rotter og mus må bekæmpes uden om bekendtgørelsens og jagtlovens regler, men gift skal bruges efter produktets godkendte anvendelse. Selve reguleringen må kun udføres af en person, der er fyldt 18 år og har gyldigt jagttegn (en yngre jagttegnsindehaver skal følges med en voksen).
Vildtskadebekendtgørelsen er de regler, der giver lov til at regulere vildt, altså at nedlægge eller aflive det (§ 1, stk. 1), uden for de almindelige jagttider. Den gældende udgave er bekendtgørelse nr. 708 af 27. august 2026, udstedt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd. Den trådte i kraft den 1. september 2026 og ophævede bekendtgørelse nr. 1408 af 3. oktober 2022 (§ 43). Hjemlen er jagt- og vildtforvaltningsloven. Regulering er kun tilladt, hvis der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning, og formålet skal fx være at hindre omfattende skade på afgrøder eller husdyr eller at forhindre alvorlig skade på ejendom (§ 2, stk. 1).
Den eneste indholdsmæssige nyhed er en ny § 6 om ulv. I indhegninger med husdyr, hvor hegnet lever op til kravene til et ulvesikret hegn, kan ulv reguleres hele året (§ 6, stk. 1). Uden for ulvesikrede hegn kan ulv også reguleres, hvis det er nødvendigt for at afværge et angreb på husdyr, og skræmmeskud ikke har virket (§ 6, stk. 4). Den, der regulerer, skal kontakte Naturstyrelsens ulvekonsulenter hurtigst muligt og senest 2 timer efter skuddet (§ 6, stk. 6). Resten af reglerne er ført uændret videre fra 2022, men alle paragraffer fra § 6 og frem har fået et nyt nummer (gamle § 6-42 er nu § 7-43). Reglen om, hvilke våben der må bruges, står fx nu i § 32 og ikke i § 31, og reglerne om fælder står i §§ 35-37. En henvisning til de gamle numre stammer typisk fra 2022-udgaven; tjek den mod 2026-udgaven.
Det er ejeren eller brugeren af ejendommen, der beslutter, om der skal reguleres, også når ejeren ikke selv har jagtretten, og beslutningen kan ikke overdrages til andre (§ 2, stk. 3). Selve reguleringen, også med fælde, må kun udføres af en person, der er fyldt 18 år og har gyldigt jagttegn. Er man under 18 med jagttegn, skal man følges med en voksen jagttegnsindehaver (§ 2, stk. 6). Ejeren kan bemyndige jagtlejeren eller en anden jagttegnsindehaver til at udføre arbejdet (§ 2, stk. 5).
§§ 3-9 i bekendtgørelsens kapitel 2 nævner de arter, der må reguleres uden forudgående tilladelse, men kun på de steder og i de perioder, der står ved hver art:
| Art | Hvor og hvornår | § |
|---|---|---|
| Krondyr, dådyr, sika, rådyr og hare | Hele året i forsvarligt indhegnede, erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler | § 3 |
| Husmår og ilder | Hele året i bygninger, pelsdyrfarme og forsvarligt indhegnede fjerkræindhegninger, også med fælde | § 4 |
| Ræv | 1. juni-29. februar i og ved bygninger og forsvarlige indhegninger med fjerkræ eller frilandsgrise | § 5 |
| Ulv | Hele året i husdyrindhegninger med ulvesikret hegn | § 6 |
| Vildkanin | Hele året i egne, hvor den volder skade | § 7 |
| Vildsvin | Hele året | § 8 |
| Mink og andre undslupne pelsdyr, mårhund, vaskebjørn, nilgås, bisamrotte, sumpbæver m.fl. | Hele året (undslupne pelsdyr som mink samt invasive arter på EU’s liste) | § 9 |
Bemærk, at § 3 kun gælder erhvervsmæssige gartnerier og plantager. Rådyr, der æder roserne i en almindelig villahave, er ikke omfattet af § 3. Regulering uden for jagttiden kan her kun ske efter en særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen efter § 29, som kræver særlige grunde og opfyldte betingelser efter § 2; Naturstyrelsen afgør, om tilladelse gives.
Husmår må reguleres hele året i bebyggelse, i pelsdyrfarme og i forsvarligt indhegnede fjerkræindhegninger (fx med høns, fasaner, agerhøns eller andefugle), også med fælde (§ 4, stk. 1). Inden for 10 meter fra bebyggelsen eller indhegningen må der bruges fælde, og inden for 25 meter må måren reguleres med skydevåben (§ 4, stk. 2 og 3). Reglen gælder kun husmåren og ilderen. Skovmåren er ikke nævnt og må ikke reguleres efter § 4. Inden der overhovedet bliver tale om fælde, er det første skridt at finde ud af, om det er en husmår, og at få den til at flytte. Guiden til mår i haven gennemgår spor, lyde og de skræmmemidler, der ikke kræver jagttegn.
Kapitel 3 nævner de arter, hvor Naturstyrelsen kan give tilladelse, når betingelserne i § 2 er opfyldt (§ 11). Det gælder bl.a. råge (§ 13), canadagås (§ 14), skarv (§ 15), sølvmåge (§ 16), husskade (§ 17), grå- og sortkrage (§ 18), ringdue (§ 19), grågås, blisgås og kortnæbbet gås (§ 20), bramgås (§ 21), kron- og dåkalv (§§ 22-23), vildkanin i skove og have- eller markafgrøder (§ 24), spættet sæl og gråsæl (§§ 25-26) samt ræv i lammetiden og i foråret (§ 27). Ansøgningen indgives digitalt på Virk.dk og skal bl.a. oplyse art, sted, periode, metode og hvilke afværgemidler der allerede er prøvet (§ 30). Omfanget af reguleringen skal indberettes senest 4 uger efter, at perioden er udløbet (§ 31).
Bilag 2 nævner de arter, der må reguleres uden hensyn til bekendtgørelsen og jagtloven: muldvarp, mosegris, husmus, halsbåndmus, brandmus, almindelig markmus, sydmarkmus, rødmus, brun rotte og husrotte (§ 10, stk. 1). Bruges der gift, skal det ske i overensstemmelse med produktets godkendte anvendelse (§ 10, stk. 2). Husmåren står ikke på listen, og bekendtgørelsen giver ingen adgang til at bruge gift mod den: regulering skal ske med haglgevær, riffel eller fælde (§ 32, stk. 1).
Regulering skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Fælde eller bue må kun bruges, hvor bekendtgørelsen eller en særskilt tilladelse giver adgang til det (§ 32, stk. 1), og der kan aldrig gives tilladelse til bue mod fugle og mårdyr (§ 32, stk. 2). En fælde skal fange dyret uden at skade eller dræbe det, og dyret skal kunne ses, når fælden er lukket (§ 35, stk. 1). Den skal efterses morgen og aften, må ikke graves ned og skal være mærket med den ansvarliges kontaktoplysninger og formålet (§ 35, stk. 2 og 3). Til pattedyr må fangstrummet højst være 60 × 60 × 250 cm (§ 36). Ved regulering gælder jagtlovens forbud mod skud inden for 50 meter fra beboelsesbygninger ikke (§ 34, nr. 2); øvrige jagtregler og sikkerhedskrav gælder stadig (§ 1, stk. 2). Ombringes et moderdyr, skal ungerne så vidt muligt også ombringes (§ 39).
Overtrædelser straffes med bøde, fx regulering i strid med kapitel 2 eller brud på fældereglerne (§ 42, stk. 1). Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er forsætlig eller groft uagtsom og har voldt betydelig skade på det, jagtloven skal beskytte, eller har givet en økonomisk fordel (§ 42, stk. 2). Virksomheder kan også straffes (§ 42, stk. 3).
Topbillede: Luca Casale / Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)
Vildtskadebekendtgørelsen er bekendtgørelse nr. 708 af 27. august 2026 om vildtskader. Den trådte i kraft den 1. september 2026 og erstattede bekendtgørelsen fra 2022. Den bestemmer, hvornår vildt må reguleres uden for jagttiden, og hvem der må gøre det. Husmår, ilder, ræv, vildkanin, vildsvin og invasive arter som mårhund og vaskebjørn må på bestemte betingelser…